Histo­ri­en

HISTORIEN

I 2008 begynd­te det hele, da jeg sum­me­re­de alle mine erfa­rin­ger og kom­pe­ten­cer sam­men omkring spørgs­må­let: ’Hvis jeg hol­der op med at arbej­de, hvad går ver­den så glip af?’ Intet min­dre; men også lige præ­cis det omdrej­nings­punkt, som enhver for­ret­nings­mo­del bør byg­ges op omkring. Tid­li­ge­re som sygeple­jer­ske og som poli­ti­ker – de sid­ste år i byg­ge­bran­chen – hav­de jeg kon­stant brændt for, at de res­sour­cer, vi sen­der til vel­fær­den via skat­ten, ven­der til­ba­ge til bor­ger­ne i form af hjælp og ser­vi­ce ken­de­teg­net af høje­ste kva­li­tet og effek­ti­vi­tet til de, der har behov for det. 

I som­me­ren 2008 fik jeg mulig­hed for at væl­ge lige præ­cis den måde, jeg aller­helst vil bræn­de for sagen på. Da opstod nav­net ’Archi­Med’ i mit hoved og jeg kun­ne ikke slip­pe det igen. Mit fir­ma var her­med født i et per­son­ligt ’hur­ra-moment’ og navn­gi­vet med det mest oplag­te navn af alle:

’Archi’ refe­re­rer til ’archi­tec­tu­re’ – hvil­ket synes oplagt og refe­re­rer til den gam­le, græ­ske viden­skabs­mand Arki­me­des (ham med lege­met i et kar med vand – opdrifts­kraf­ten — og opfin­del­sen af den hydrauli­ske skrue). Fra min uddan­nel­se som Master i innova­tion hav­de jeg ofte stødt på Arki­me­des som ver­dens­hi­sto­ri­ens før­ste innova­tør. ’Med’ i nav­net refe­re­rer til ’medi­cin’, men skal for­stås mere tvær­fag­ligt og rela­te­ret til sundhed.